Rodbehandling

En tand skal rodbehandles, hvis der kommer betændelse i nerven eller nerven dør.
Før rodbehandlingen kan man have ondt i tanden, men det er ikke altid, man mærker noget fra tanden.

Det kan ske at der kommer en bule, tandbyld ud for en tand hvor nerven er død.
Fra den bule kan der være afløb med betændelse hvilket gør at man sjældent får ondt i tanden. Det er alligevel vigtigt at tanden rodbehandles, så bakterierne i roden renses ud og ikke spredes til andre dele af kroppen.

En rodbehandlet tand er svækket fordi der ikke er nogen blodgennemstrømning i tanden og fordi der er boret mere i tanden. Det er derfor bedst at en rodbehandlet tand forsynes med en krone.